Fællesskabet Sankt Hans: Heks eller ej?

Hvert år samles vi danskere sammen en sen aften, hvor også børnene er med. Anledningen er bålafbrænding, hvorpå en tøjdukke skal udgøre en heks. En heks på vej til Bloksbjerg. Vores tradition har grobund i en af de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien, hvor de kloge koner (og mænd!) blev straffet ved at blive smidt på et bål. Nu vil en sognepræst og debattør havde smidt hele historien på bålet.

Heksen sættes behørigt fast på bålet inden Sankt Hans Aften. Eget foto fra Gl. Skagen i 2014.

Hvorfor skal det være kvinder, der bliver brugt som symbol på hekseafbrænding til Sankt Hans? Spørger sognepræst og debattør Christian Roar Pedersen i sin sankt hans-tale, som Religion.dk og Kristeligt Dagblad har fået lov til at bringe inden selve Sankt Hans Aften.

Christian Roar Pedersen forholder sig kritisk overfor den symbolik, der lægger bag de mange hjemmelavede kludedukker, som landets børneinstitutioner laver som en gratis gestus overfor en af vores mange traditioner. I sin tale sammenligner Christian Roar Pedersen sin kamp med #MeToo-bevægelsens kamp imod de seksuelle overgreb mod kvinder, der satte en række mænd “skakmat”.

Men handler vores smukke tradition mere og andet om kampen mod kønmæssig stereotyper?

Videoen fortæller nærmere om de rigtige og brutale hekseafbrændinger, der ikke bare gik udover kvinder, der havde trådt ved siden af, men også mænd røg på bålet.

Selvom traditionen med hjemmelavede tøjhekse kun er knap 100 år (midten af 1920’erne), så går bålafbrænding længere tilbage.

P. S. Krøyer: “Sankt Hansblus på Skagen strand”, malet i 1906. Bemærk! Ingen tøjdukke er sat fast på bålet. Du kan se maleriet på Skagens Museum.

Som i dag samledes man om det store Sankt Hans-bål, når solen er på vej ned ved 21-tiden om aftenen. Fællesskabet. Varmen fra bålet. Børnene løber frem og tilbage. Alt det forbinder man med Sankt Hans Aften.

Derfor kan det undre mig, at man stiller spørgsmålstegn ved en fredelig sommertradition. Så fredelig som jordbær med fløde, hækkeklipning eller turen ud i naturen. Ja, hekseafbrændingerne er et af skampletterne i Reformationens Danmark, hvor de “kloge kvinder”, der var anderledes end normen blev smidt på bålet. Men i dag bør vi bruge afbrændingen af diverse tøjdukker på hvor vi er kommet hen siden dengang i det 15. til 19. århundrede, hvor bålet blev til andet og mere grumt end det vi i dag bruger det til.

Skal vi glemme fortiden? Lade historieløsheden råde i fremtiden, hvor tøjheksen er bandlyst? Skal politisk og moralsk “korrekthed” tage flere og flere ofre i vores smukke have af traditioner? Nej, vel?!

Vi afbrænder heldigvis ikke kvinder (og mænd) på bålet længere. Vi gør en dyd af ligestilling. Vi bryder flere og flere kønsmæssige sterotyper i hverdagen. Vi er kommet langt, men vi skal stadigvæk huske at der var engang hvor der ikke var ligestilling, mangfoldighed og frihed for den enkelte. Derfor skal der en tøjdukke påklædt som en heks, lavet af den lokale børnehave, børnehaveklasse eller bare en flok kreative børn, øverst på aftenens Sankt Hans-bål. For vi kan huske at bevare mangfoldigheden og friheden for fremtiden.

TankerChristian Hebell