Når Grønland ikke er til salg

Et stykke af Rigsfællesskabet set fra den smukkeste side. Foto: Unsplash

Et stykke af Rigsfællesskabet set fra den smukkeste side. Foto: Unsplash

For mange danskere er den store legekammerat mod vest én man kan stole på. Som gode venner, der hjælper hinanden og respekterer hinanden. Men når den ene kun er ude på at købe ens “børn”, så er Helvede løs i Laksegade.

Danskerne vågnede op i forgangne uge (16. august 2019) til nyheden om at den amerikanske præsident Donald Trump ville købe Grønland. Ikke for at bygge en aflægger af Trump Tower (se nedenfor), men få kontrollen over Arktis i kampen mod både Rusland og Kina.

Både statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landstyreformand Kim Kielsen har dog afvist den vanvittige tanke, da den vil ødelægge det gode og stabile forhold mellem Danmark og Grønland. Vi vægter Rigsfællesskabet højere end fremmede landes vanvittige aktioner!

Onsdag den 21. august i de dunkle nattetimer indløb så afbuddet fra Det Hvide Hus. At både den tætte allierede, dens statsminister og statslige overhoved har fået fingeren, siger lidt om hvorfor forholdet mellem en gang to tætte allierede nu er ved at falde i grus. Vi kunne hjælpe hinanden - på både godt og ondt - og vi skal ikke glemme at USA hjalp os under Anden Verdenskrig med at passe godt på Grønland.

Men en ting er at passe godt på et vigtigt element som verdens største ø - noget helt, helt andet er rent faktisk købe en unik historie!

At dette absurde event fik et endnu mere absurdt tvist af alle de forskellige spoof på de sociale medier viser bare hvor dårligt forholdet er til USA. Er en ven ved at blive til en fjende for os?

Skal vi nu til at frygte for fremtidens forhold til USA? Foto: Wikimedia Commons.

Skal vi nu til at frygte for fremtidens forhold til USA? Foto: Wikimedia Commons.