Det logiske forår

Forårets mekanismer

I dette blogindlæg funderer jeg over hvorfor et højt humør altid skal sætte dagsordenen om foråret…

Lige nu hvor jeg er ved at skrive dette indlæg, så emmer luften og naturen af forår, glade mennesker og livet, der efter en lang og grå vinter atter er ved at gøre klar til de lyse tider. For nogle markeres foråret med en top til bund-rengøring, en rejse ud i verden væk fra kolde og vintergrå Danmark eller bare få opgraderet den “sovne” have til et farvestrålende hav af blomster, træer og buske klar på den flotteste årstid.

Mexicoplatz, Zehlendorf. Det er den slags forårsfornemmelser man møder, når man kommer ud af S-Bahn linie S1. Eget foto.

Mexicoplatz, Zehlendorf. Det er den slags forårsfornemmelser man møder, når man kommer ud af S-Bahn linie S1. Eget foto.

Jeg fejrer altid foråret med en rejse til Berlin, som er lidt foran med hensyn til udspring af bøgeblade, forårsblomster og højere temperaturer.

Man er faktisk nødt til at havde denne ultimative opladning efter en lang og grå vinter i Danmark. Derfor lod jeg mig lokke til denne herlige by i 2013. Første gang var ikke nogen gang, dog! Marts 2013 var en af de koldeste marts måneder erfarede jeg, da det også har været den eneste gang, hvor det sneede i Berlin, mens jeg var der.

Siden har det været bare været fedt! Hver gang strålede solen - selvom den enkelte gange skulle konkurrere med regn, storm og torden. Men hver gang endte det lykkeligt, solrigt og forårsagtigt. Tak for det!

Forår er lig med opstemthed, glæde og masser af sjælelig farver på den indre palette. Hvem bliver ikke glad, når bøgen springer ud? Hvem kan ikke lade være med at smile, når solsorten begynder at synge om morgenen? Og hvem vil ikke lige plukke nogle påskeliljer til frokostbordet? Jo, vi vil alle det hele!

Derfor er logik og forår komplimentive! Vi bliver bare gladere, når det grå bliver til grønt.